Praktiske oplysninger
![]() |
Praktiske oplysninger - spørgsmål og svar
Undervisningsgebyr (Undervisning udenfor Esbjerg Kommune)
Undervisningsfravær (Jeg mangler teori / kørselslektioner)
Genbestilling (Jeg har mistet mit knallerbevis)
______________________________________________________
Aldersgrænse
Du må først køre på knallert, når du fylder 16 år, men du må begynde at gå til knallertundervisning, allerede når du er fyldt 15 år.
Tilmelding
Ungdomsskolen arrangerer knallertundervisning. Når du tilmelder dig til knallertundervisningen, bliver du først registreret på vores venteliste. Når vi kan tilbyde dig en plads på et hold, får du tilsendt et særskilt mødebrev med information om teori og kørselsdage mm.
Undervisningsgebyr
Esbjerg Kommune betaler desværre ikke for deltagelse i knallertundervisningen i andre kommuner. Hvis du går på efterskole, har du mulighed for at deltage i knallertundervisningen i skolernes sommerferie.
Undervisning
Undervisningen består af både teori og praksis, det vil sige, at du både skal læse, udfylde skriftlige prøver og ud at køre på vejene med en lærer. Du skal have 24 undervisningstimer, før du får dit knallertbevis. (12 lektioner teori og 12 lektioner kørsel).
Undervisningsfravær
Hvis du ikke kommer til alle undervisningsgangene, får du efterfølgende tilbudt erstatningstimer. Du modtager et brev med oplysninger om tid og sted.
Pris
Kørekortet koster kr. 100,00.
Genbestilling
Skulle dit knallertbevis blive væk for dig, så kan du få et nyt ved at henvende dig til Ungdomsskolens kontor. Det koster kr. 100,00 at få udstedt et nyt.
Færdselsregler
Et knallertbevis giver indehaveren lov til at køre på en lille knallert, der kan køre 30 km/t.
Man kan altså IKKE køre på en knallert 45 med et knallertbevis.
Husk - hvis du overtræder nedenstående, får du en bøde fra Politiet
- Det er forbudt at ændre på knallertens konstruktion fx at tune den, for at opnå en højere hastighed.
- Der må kun sidde én person på knallerten.
- Unge mellem 16 og 18 år skal have et knallertbevis for at køre på knallert. Hvis man ikke har det, får man en bøde.
- Kører du på knallert uden hjelm, får du en bøde.
- Kører du på knallert med for meget alkohol i blodet, får du en bøde.
